Gode venner fra London og ”Great sushi in Copenhagen!”

Håber, I har haft en fremragende weekend, kære læsere! Selv har jeg brugt weekenden i fantastisk selskab med gode venner fra London. Besøget var fra fredag til søndag, så der var meget, der skulle opleves på kort tid. Tivoli, SMK, Glyptoteket og Nyhavn var højt på mine gæsters ønskeliste, og jeg synes egentlig, at det var en passende mængde til 48 timer. Efter en skøn lørdag rundt i byen, var sulten så småt begyndt at melde sig, og mine gæster stillede mig spørgsmålet, som jeg egentlig havde forventet ville komme på et eller andet tidspunkt ”Do you have delicious sushi here in Copenhagen?”. Jeg vidste at spørgsmålet ville komme, da vi altid spiser sushi, når vi ses. Heldigvis havde jeg et sted i tankerne med det samme.

Mit yndlingssted med sushi er helt klart Nozomi Sushi i Store Kongensgade, som serverer frisklavet sushi ad libitum af en kvalitet, jeg sjældent har oplevet. Så svaret gav næsten sig selv, da de efterspurgte en god sushirestaurant i byen.

Frisk sushi og smagfulde små retter

Restauranten er smagfuldt indrettet i enkel, nordisk stil. Her er en hyggelig atmosfære med en fin udsigt til Store Kongensgade. Ved bordet fik vi udleveret et menukort og bestillingssedler til afkrydsning. Menukortet består af et stort udvalg af lækkert sushi – her finder man alt fra klassisk nigiri til eksperimenterende inside-out-ruller. Her er også flere forskellige side dishes, der kan friste selv den mest hardcore sushielsker – eksempelvis tempura rejer, saftige sticks og den velkendte misosuppe. Til at skylle det hele ned med bestilte vi en let flaske hvidvin, der komplimenterede sushien på bedste vis.

Efter besøget var der kun ros fra mine britiske gæster – de var pænt overraskede over det høje niveau, og de forsikrede mig om, at det bestemt ikke var sidste gang, de skulle have ”sushi in Copenhagen”.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *